Var det noget med en kloning af én af verdenshistoriens bedste fodboldspillere, Messi? Det kan angiveligt godt lade sig gøre, men spørgsmålet er hvordan udfaldet i så fald vil blive.

Det er nu muligt at klone Lionel Messi, hvor potentialet i klonen vil være det samme som Barcelona-stjernen. Men det er ikke nok, understreger en genetik-ekspert. Tipsbladet.dk beretter om historien.

Karrierens efterår

Lionel Messi er en rutineret spiller med mange sæsoner på bagen. Han går ind i karrierens efterår. Men nu fortæller Arcadi Navarro, som er genetik-specialist ved European Genome-phenome Archive, EGA, at det er muligt at klone argentineren.

Messi for Barcelona

Det fortæller han i et interview i radio-programmet på Cadena Ser, Què t’hi jugues.

”Ja, vi kan godt klone Messi med de nuværende teknikker, og vi kunne komme frem til noget, der er meget tæt på ham. Der ville være ligesom, hvis to tvillinger var blevet født, og den ene blev frosset ned for 20 eller 30 år siden”, lyder det fra Navarro.

Men inden man bliver alt for vild i varmen, så ville klonen til trods for de samme fysiske kvaliteter være nødt til at gennemgå den samme udvikling og læring, som Barcelona-stjernen har været igennem, hvis han skal blive ligeså god.

Messi med den gyldne støvle

”Han ville have det samme potentiale, men Messis kvaliteter har en genetisk komponent, som alle andre, der er baseret på uddannelse og miljø. Messi er ikke som han er alene på baggrund af genetik – men også pga. det, som han har været igennem med uddannelsen, livet på La Masia og den behandling, han har fået. Gener giver os potentiale, og så er det vores egen opgave at gennemføre det”, siger Arcadi Navarro.

Spørgsmålet er dog, om videnskaben vil gå et skridt for langt. Det naturlige med nye generationer i fodbolden er trods alt fascinerende, og når Messi-æraen en gang slutter, vil der være nye stjerner fra andre lande, der træder frem.