Manchester City og Inter Milan er i forhandlinger angående den brasilianske forsvarsspiller, Danilo, der ikke har formået at spille sig til en fast plads i startopstillingen.
af: Emil Plovgaard
Danilo skiftede til Manchester City i 2017 for en pris på 26,5 millioner pund. Dengang kom han til fra Real Madrid.
På trods af et dyrt prisskilt, så har Danilo aldrig rigtig formået at bevise sig på Pep Guardiolas mandskab.
Kyle Walker er en af de spillere, der i hvert fald har sørget for, at Danilo aldrig har fået chancen for at imponere på pladsen som højre back.
LÆS OGSÅ: Cristiano Ronaldo er allerede på vej væk fra Juventus
Brasilianeren har spillet på flere, forskellige positioner, herunder på den centrale midtbane. Han har dog stadig ikke fundet frem til en fast plads i startopstillingen.
Som et resultat af dette, søger han nu væk fra England og Manchester, og de seneste meldinger går på, at Inter Milan er en oplagt bejler.
Rygtet stammer fra Italien, hvor den berømte journalist, Gianluca Di Marzio, har berettet om, at forhandlingerne er gået i gang.
Der snakkes angiveligt om en pris på mellem 20 og 22 millioner euro, men Manchester City kræver 30 millioner euro for brasilianeren.
Kontrakten hos Inter indeholder ikke de samme lønkroner som i England. Således skal spilleren gå 5 millioner euro ned i løn, om året, hvis han fuldfører skiftet til Milano.
LÆS OGSÅ: Efter Tottenhams avancement i Champions League: Christian Eriksen svarer på rygterne om Real Madrid