Manchester Uniteds anfører, Antonio Valencia, har formentlig bekræftet sin egen afgang fra klubben på sin Instagram-profil.
Antonio Valencia er på vej væk fra Manchester United. Ecuadoarianeren har kun fået én optræden under Ole Gunnar Solskjær, og han har kæmpet en del med skader i sit ti år lange ophold på Old Trafford.
José Mourinho kritiserede Valencias form under sidste sæsons USA-tur – og i denne sæson er det kun i alt blevet til otte kampe.
Solskjær var ellers lun på idéen om at lade den 33-årige Valencia fortsætte i klubben. For to uger siden fortalte den norske træner dog, at spilleren ikke ville få sin kontrakt forlænget.
Og nu har ecuadorianeren formentlig bekræftet, at han er fortid i klubben, når sommeren kommer med dette billede:
Det var Sir Alex Ferguson, der hentede Valencia til klubben. Han blev købt fra Wigan for en sum på 16 millioner pund som erstatning for Cristiano Ronaldo, der lige var skiftet til Real Madrid.
Valencia viste sig at være en populær herre på højrekanten, og han formåede at komme tilbage igen efter en slem ankelskade, som han pådrog sig i 2010.
Den tidligere kantspiller blev rykket ned på højre back-positionen i 2015 under Louis van Gaal. Det viste sig at være en umiddelbar succes, indtil Valencia igen blev skadet.
Valencia har i alt spillet 338 kampe for klubben, og han har scoret i alt 25 gange.
LÆS OGSÅ: Tidlig Juventus-exit for Cristiano Ronaldo? Nu svarer han selv på rygterne