Mange Liverpool-fans gør i øjeblikket alt, hvad de føler, der skal til, for at vinde Premier League-trofæet igen for første gang siden 1990. Blandt andet en noget bizar trend med skifte deres profilbilleder ud med et billede af Burnleys angriber, Ashley Barnes.
af: Emil Plovgaard
Ét enkelt point. Det er, hvad der i øjeblikket adskiller Manchester City og Liverpool i toppen af tabellen. Der resterer blot tre runder af Premier League-sæsonen – og flere fans har allerede nu fået solstik.
På Twitter, har Burnley-tilhængeren, ’Vizeh’, opfordret Liverpools fans til at gøre et billede af Barnes’ ansigt til deres profilbillede på Twitter.
På søndag skal Burnley møde mægtige Manchester City – og hvis bare man skifter sit normale billede ud med Ashley Barnes’ ansigt, så bringer det held, mener flere fanatiske fans.
Den 29-årige angriber har garnet 11 gange i Premier League i denne sæson. For nylig er det blevet til scoringer mod Chelsea og Bournemouth.
De mange Liverpool-fans tog ikke opfodringen som en spøg. På et øjeblik var tusindvis af profiler prydet til med Ashley Barnes’ ansigt.
Jürgen Klopps mandskab skal møde Huddersfield på hjemmebane og Newcastle på udebane, før man hjemme på Anfield slutter sæsonen af mod Wolves.
I mellemtiden skal de forsøge at indhente det ene point, som City i øjeblikket er foran. The Citizens skal møde Leicester hjemme og Brighton ude, før de i denne weekend rejser en tur til Burnley.
Liverpool er på jagt efter klubbens første mesterskab siden 1989/90-sæsonen.
LÆS OGSÅ: Philippe Coutinho enig med Premier League-klub: Skifter til sommer