Juventus har tilbudt op til to stjerner i en potentiel byttehandel med Manchester United-stjernen, Paul Pogba.
af: Emil Plovgaard
Juventus er angiveligt parat til at tilbyde enten Paulo Dybala eller Douglas Costa. Efter sigende for at gøre det nemmere at hente Paul Pogba hjem til Torino igen.
Den franske landsholdsstjerne forbliver et stort emne hos Juventus, selvom de italienske giganter møder hård konkurrence fra Real Madrid.
Derudover bliver det også mere end svært for Juventus. Ole Gunnar Solskjær fortæller, at han forventer, Paul Pogba stadig er at finde på Old Trafford i næste sæson.
LÆS OGSÅ: Philippe Coutinho enig med Premier League-klub: Skifter til sommer
Det italienske medie, Tuttosport, skriver – ifølge Teamtalk – at mens Real Madrid vil tilbyde Gareth Bale i en potentiel byttehandel, så frister Juventus med valget mellem enten Dybala eller Costa.
De to spillere er førhen blevet kædet sammen med et skifte til Manchester United. Det ville muligvis give mest mening, hvis Douglas Costa skifter den anden vej, da De Røde Djævle mangler noget på kanterne.
Paul Pogba optræder noget overraskende på årets hold i Premier League. Han er blevet valgt foran blandt andre Eden Hazard, som ikke er kommet med. Den historie kan du læse meget mere om her.