Real Madrid er angiveligt meget sikre på, at denne spiller kan tilføre deres trup noget helt specielt. Derfor er de også klar til at gøre ham verdens absolut dyreste fodboldspiller til sommer, når transfervinduet igen åbner.

Det drejer sig om de unge franske wonderkid Kylian Mbappe, der muligvis kan blive Real Madrid spiller til sommer.

Los Blancos er i følge flere medier kun få uger fra at have lavet en af de vildeste signings nogensinde. På det seneste er de også blevet kædet sammen med stjerner som Eden Hazard, Paul Pogba, Luka Jovic og Christian Eriksen.

Men den ultimativt dyreste og vel nok også bedste, Mbappe, er øverst på ønskelisten. Han kommer til at koste kongeklubben omkring 2 milliarder kroner.

Det franske medie Football Magazine slår fast, at Real Madrids præsident Florentino Perez er meget opsat på at hente den unge franskmand til klubben, når sæsonen slutter. Koste, hvad det koste vil.

Kylian Mbappé er i gang med at lave en jubelscene efter en scoring ude mod Metz i september 2017. Foto: Dean Mouhtaropoulos/Getty Images


Mbappe verdens dyreste

Mbappe kom til den franske hovedstad sidste sommer. Inden havde han blot været udlejet fra konkurrenterne fra Monaco. Samme sommer hentede de også Neymar. De to spillere kostede dem tilsammen omkring 3 milliarder kroner. Dog har de aldrig selv formået at sælge en spiller for over 350 millioner kroner.

Den bedste spiller, eller den dyreste, de har solgt er Goncalo Guedes. Han blev solgt for omkring 300 millioner kroner.

Det kan der blive lavet om på nu. For angiveligt er Mbappe blevet endnu mere opsat på at komme til den spanske hovedstad efter Zidane er blevet genudnævnt til cheftræner i den succesrige klub.

Indtil videre har klubben hentet FC Porto forsvarsspilleren Eder Militao og Santos unge teenager, Rodrygo.