Edwin van der Sar tror at Manchester United-kaptajnen Wayne Rooney, vil spille mange år endnu.
Af: Lasse D. Drescher
Wayne Rooney har haft en svingende form, og derfor er der mange Manchester United fans som tvivler på Rooneys værd.
Den 30-årige angriber har spillet 14 sæsoner i sin karriere, og det hele startede i Wayne Rooneys teenage år hos Everton. Wayne Rooney har kun scoret syv mål i 22 kampe denne sæson.
Den tidligere holdkammerat Edwin van der Sar tror stadig at Rooney, som tjener omkring 2.500.000 kroner om ugen (ifølge Daily Mirror), stadig har potentiale til at præstere og spille mange år endnu.
Edwin van der Sar fortalte dette til Daily Mail:
“Wayne startede med at vise sine specialer tidligt, som 16 årig spillede Rooney allerede hos Everton i Premier League, og han har været uheldig med en masse skader lige før mesterskaberne med England, eller de vigtige kampe hos Manchester United.
Grundet den klasse Wayne har vist før i tiden, forventer alle at han bare kan hoppe tilbage og blive en af verdens absolut bedste angribere igen. Wayne har meget erfaring og han skal nok begynde og score igen, det har han gjort de sidste mange år, og det ændre sig ikke. Jeg tror at Wayne spiller mange år endnu.”
Læs også: Vanvittigt: Rashford kan deltage i EM 2016