I et nyligt interview udtalte Chelsea-træner, José Mourinho, sig om den fan-støtte han selv og holdet fortsat nyder på trods af en hidtil skuffende sæson for de forsvarende engelske mestre. Den stabile støtte gør ham pinlig, når han ikke leverer bedre:
”Nogle gange føler jeg mig flov for at være ærlig. Fan-supporten er mere end hvad jeg har kunnet ønske efter en sådan dårlig sæson. Jeg ved, at vi i sidste sæson var mestre, men denne sæson har været virkelig ringe”.
Portugiseren roste herefter de lokale fans og pegede i retning af gamle minder:
”Vi elsker at spille på Stamford Bridge – fansene er utrolige. Jeg føler mig endda lidt usikker på hvordan jeg bør reagere når de synger mit navn. Det gør mig flov … Jeg ved med sikkerhed at Chelsea-fans ikke trænger at blive mindet om storhedstider. De behøver ikke et særligt vitamin for at få frem frem minderne, ellers ville de ikke synge ’The Special One’ til mig og behandle spillerne som de gør”.
Træner Garry Monk blev for få dage siden fyret i sin klub, Swansea, grundet manglende resultater og en Premier League placering én plads under Chelsea. Men denne fyring får ikke Mourinho til at ryste på hånden.
”Jeg tror min situation, hvad angår dårlige resultater, er unormal. Men det at jeg har beholdt mit arbejde og fået chancen til at forbedre og gøre arbejdet færdigt er normalt. Det unormale er det der sker hver dag. Jeg er imod fyringen. I sæsonafslutningen bør man se tingene an og forandre om nødvendigt. Jeg har ondt af Garry. Jeg mener han præsterede flot i sidste sæson og viste nogle gode kvaliteter som træner … I sidste ende var Garry et offer”.
Mandag aften spiller Chelsea FC på udebane mod serieleder Leicester.