Sæsonen er ved at gå på hæld og det betyder, at diverse priser og statuetter så småt skal til at uddeles. Nu er noget af den største hæder i engelsk fodbold blevet uddelt.
Det er nok ikke særligt overraskende, at Liverpools kantspiller Mohamed Salah har vundet prisen som årets fodboldspiller i Premier League kåret af Football Writer. Den imponerende afrikaner har indtil videre i denne sæson scoret 43 mål og det antal er ikke definitivt.
Salah blev årets spiller i sidste måned kåret af PFA, og er allerede blevet nomineret i forbindelse med Den afrikanske spiller i sæsonen og BBCs pris som sæsonens bedste afrikaner i 2017.
Det har eftersigende været en meget tæt konkurrence, hvor Salah netop har vundet over Manchester Citys midtbaenspiller Kevin de Bruyne, der sluttede som nummer to med bare 20 færre stemmer end egypteren.
På tredje pladsen findes Tottenham angriberen Harry Kane, der også har haft gang i en usædvanlig god sæson i år.
“Det har været den tætteste konkurrence og afstemning siden 1968/69 sæsonen, hvor der næsten var dødt løb mellem Tony Book fra Manchester City og Derbys Dave Mackay”, udtalte FWA formanden Patrick Barclay.
Lige op til den sidste uge, troede vi, at det samme skulle ske igen. Støtten til Kevin de Bruyne var så stærk, at vi ikke troede, at Salah kunne vinde den, men Salahs seneste 2 mål mod Roma har åbenbart været det sidste på vægtskålen og været med til at udkåre en vinder. ” forklarer han yderligere.
“Det har bestemt været et bemærkelsesværdigt løb i år, hvor de to spiller over relativ kort tid har præsteret usædvanligt godt og helt i verdensklasse. Vi vil gerne ønske Mo Salah tillykke med at blive den første afrikanske spiller til at vinde prisen efter sådan en fantastisk sæson.