Den netop udnævnte Årets Spiller i Premier League, N’Golo Kante, fortæller, hvilken spiller han stemte på til prisuddellingen. Og det er bestemt overraskende læsning. 

Af David Paris 

Chelseas midtbanegenerel N’Golo Kante vandt for få dage siden prisen som året spiller i Premier League og det er første gang siden 1990 at en defensiv midtbanespiller har vundet prisen.

Det er en pris uddelt af spillerne – dvs., at spillerne stemte på hinanden og det betød at Kante også selv blev nødt til at sætte et kryds et sted. Han valgte Liverpools fløjspiller Sadio Mane stedet for f.eks. Zlatan Ibrahimovic, Alexis Sanchez, Harry Kane, Romelu Lukaku og måske mest overaskende, hans egen holdkammerat Eden Hazard.

Kante fortalte om sine følelser omkring prisen til Chelsea officielle hjemmeside og det lød sådan her:”

“Det er specielt fordi det er modspillerne, der har valgt mig som årets spiller. Jeg tror, det er en belønning for denne sæson og sidste sæson, og jeg vil gerne takke alle, der stemte på mig. Det at være en del af ‘Sæsonens Hold’ og at få denne pris, det betyder meget for mig.”

“Jeg er glad for de mennesker, der kom for at fejre prisen med mig. Min familie og venner ved, hvor jeg startede, så at være her i Premier League og blive kaldt årets spiller. Jeg nyder det, jeg er glad og de er glade på mine vegne.”

Han roste også holdet for deres præstation indtil videre, hvilket har givet dem en, indtil videre, førsteplads i Premier League: “De gav mig en applausrunde, og det er meget vigtigt, fordi uden dem kunne jeg ikke modtage denne pris. Vi har en god sæson sammen, og jeg håber, at vi kan nå noget, der er større end denne pris, fordi jeg tror fodbold handler om at holde sammen, og hvis vi kan vinde ligaen eller vinde pokalturneringen, vil det være fantastisk for holdet, for klubben. Og for fansene.”