Real Madrid har det med at bruge vanvittige summer på vanvittige spillere. Lige modsat er det sjældent, men nu ser det ud til at Serie A-klubber ønsker at hente en af Real Madrids store angrebsstjerner. 

AF KRISTIAN PARIS 

AC Milan forbereder angiveligt et 600 millioner danske kroner bud for at lokke Real Madrids angriber Alvaro Morata til San Siro til sommer.

Serie A klubben har netop fået nye ejere – kinesiske – og det er nogle med mange penge. Penge, der er ved at brænde inde i de asiatiske pengepunge og som bare venter på at blive brugt.

Morata kan derfor blive den næste store spiller, der kommer til Milano. Tidligere har klubben haft stjerner som Ronaldinho og Kaka på lønningslisten.

Deportivo de La Coruna v Real Madrid CF - La Liga

Ifølge det spanske medie Marca, har Milan øremærket Morata, der netop sidste sommer kom tilbage til barndomsklubben i hovedstaden Madrid for Serie A kollegerne Juventus for omtrent 300 millioner.

Men nu kan den spanske angriber allerede være på vej væk igen fra Bernabeu efter han ikke har formået at spille sig ind i startelleveren og så Karim Benzema af på 9’er positionen.

Angriberen har kun optrådt 26 gange i ligaen, hvor han imponerende nok har scoret hele 15 mål. Bestemt en angriber, der har sans for mål.
Men den manglende spilletid har ført til rygter om, at spanieren måske allerede til sommer kan være på vej væk for anden gang.

Også selvom Gareth Bale har siddet ude i over 20 kampe i ligaen er det ikke blevet til den store spilletid for angriberen, der har set sig overhalet i hierarkiet af Marco Asensio og Lucas Vasquez.

Derfor er spanieren måske også interesseret i et skifte til Serie A, hvor han vil få en fyrsterlig hyre og fast spilletid på førsteholdet.

Serie A klubben, der allerede nu har sikret sig Mateo Musacchio fra Villarreal og de ser ud til at hente Franck Kessie fra Atalanta.