Juventus og AC Milan handlede i sidste uge sammen. En handel, der overraskede de fleste medier og fans i fodboldens verden. Juventus solgte nemlig ud af deres ellers altid så solide og stabile forsvar. 

AF KRISTIAN PARIS

Ja Juventus valgte i sidste uge at sælge Leonardo Bonucci, der i et halvt årti havde udgjort en af nøglespillerne i Torino klubbens forsvar. Han dannede den berømte tre back sammen med Barzagli og Chiellini.

Nu kan de to klubber igen handle sammen… denne gang den anden vej.

Flere medier slår nemlig fast, at AC Milans forsvarsspiller, der kan spille begge backs, Mattia de Sciglio er ankommet  til Kina for møde sine måske kommende Juventus holdkammerater for at færddigøre skiftet, der sender ham til de italienske mestre for omkring 90 millioner kroner.

 

Den gamle Dame holder pre season tour i Asien i år og den italienske landsholdsspiller vil få noget tid fra skiftet er officielt til han tager til Kina og kan være en del af truppen på lige fod med de andre.

Det italienske medie Gazzetta slår nemlig fast, at De Sciglio bliver Juventus spiller i løbet af nogle få dage.

 (Photo by Matthew Ashton – AMA/Getty Images)

Som sagt vil de blive anden gang de to klubber handler i dette transfervindue. Dog er De Sciglio en langt mindre profileret spiller og derfor forventes det, at hans ankomst til Juventus vi gavne begge klubber.

AC Milan har nemlig også i dette transfervindue hentet de to backs Andre Conti og Ricardo Rodriguez, der spiller henholdvis højre og venstre back.

Den alsidige forsvarer De Sciglio er nemlig i sit sidste år af kontrakten, der holder ham på San Siro. Derfor bliver italienerne nødt til at sælge ham nu, hvis de ønsker at få noget for ham.

 

Og Juventus kan godt bruge ham, for de har netop set deres højre back gennem den sidste sæson, brasilianske Dani Alves, forlade klubben til fordel for en lukrativ aftale med franske PSG.