Ac Milan har netop fået nye ejere. Og det er rige ejere. Det er ejere, der har så mange penge, at de bare skal bruges. Og det nyder AC Milan godt af, der den seneste tid er blevet kædet sammen med alverdens stjerner den seneste tid. 

AF KRISTIAN PARIS 

Elfenbenskystens midtbanespiller Franck Kessie har angiveligt bestået det fysiske lægetjek i Milano og nu på vej til at forlade Atalanta til fordel for Serie A kollegerne AC Milan.

 

Dem 20-årige spiller, der har fået samtlige store klubbers opmærksomhed i Europa, efter en
fantastisk sæson med den middelmådige Serie A klub Atalanta.
FBL-ITA-SERIEA-INTER-ATALANTA

Mediet Sky Italia bekræfter, at den unge spiller har været i Milano her til morgen, tirsdag, og gennemgået lægetjekket, der skal sende spilleren til Milano, når transfervinduet åbner igen.

Men transferen kan ikke helt ske med det samme, eftersom lægerne har fundet et problem med den unge spillers knæ. Et sted, der tidligere har været et problem for afrikaneren.

Men yderligere tests vil blive udført i morgen. Ifølge flere italienske medier er det ikke noget alvorligt, og det forhindrer på ingen måde spilleren i at gennemføre den forestående transfer.

Kessie har fra sin position på midtbanen scoret imponerende seks mål i alle turneringer for Atalanta, hvilket har hjulpet klubben til at opnå en overraskende fjerde plads i Serie A.

Men Kessie har også tiltrukket interesse fra selveste Chelsea og Antonio Conte, der angiveligt er ude efter at hente spilleren som en bredde spiller til truppen.

Men… Kessie kan få en mere central rolle for london holdet, hvis et andet rygte går i opfyldelse.

Den tidligere Chelsea manager, Mourinho ønsker angiveligt at hente Nemanja Matic til truppen og på den måde vil der være plads til Kessie på Chelseas midtbane.