Barcelonas tid er måske ovre. Måske er den ikke. Resultaterne siden den rigtige Barca æra er udeblevet og det har fået medier såvel som fans til at undre sig om magien bag Barcelona måske alligevel har set sit endeligt. Mange af nøglespillerne er trods alt væk. 

AF KRISTIAN PARIS 

For få sæsoner siden indeholdt Barcelonas startellever spillere som Victor Valdes, Xavi, Puyol, Daniel Alves. Den tid er forbi, men Barcelona har som altid formået at hente nye spillere ind – ofte fra eget akademi – kombineret med et godt mix af internationale superstjerner, som fx Luiz Suarez og Neymar.

Nu er det måske enden for en anden Barcelona spiller – eller også er det ikke.

Sæsonen i år har været svær for den spanske venstre back Jordi Alba, der bestemt ikke har spillet op til forvetningerne.

Faktisk er det således, at Luis Enrique har måttet lade Alba starte ude – selv når han var klar til at spille – hvilket bestemt ikke er faldet i god jord hos den lille venstreback.

Marca  bekræfter, at løftet om en ny træner til næste sæson angiveligt har overbevist spanieren om at blive i klubben til næste sæson. På trods af massiv interesse fra andre, store europæiske klubber.

Den tidligere Valencia back er blevet kædet sammen med Premier League giganterne Manchester United og Chelsea og bestemt sidstnævnte har været en mulig kandidat for en ny arbejdsgiver for den gæve forsvarsspiller.

FC Barcelona v Real Sociedad de Futbol - La Liga

Den 28-årige spiller, der kom til Camp Nou i 2012, kan vise sig at være en særdeles svær spiller at erstatte. Det sammen med, at Barcelonas højre side af forsvaret også har brug for en gevaldig opløftning, eftersom klubben ikke har været i stand til finde en passende erstatning siden legenden Daniel Alves forlod klubben i 2015.