Den 31. udgave af African Cup of Nations løber af stablen i starten af 2017, og som altid er der en del Premier League-klubber, der må opgive spillere i cirka en måned, som turneringen strækker sig over.
Turneringen skulle oprindeligt spilles i Libyen, men på grund af krig i landet har Gabon overtaget rettighederne til at være vært. Den er som altid en hovedpine for en del Premier League-klubber, der må opgive vigtige spillere i en periode, hvor Premier League, som ikke holder vinterpause, virkelig spidser til.
Leicester City må siges at være den klub, der er hårdest ramt, da de mister fire spillere, og to af dem befinder sig højst sandsynligt i startopstillingen på det tidspunkt. Stoke City får det også svært, da de må opgive Wilfried Bony og Mame Biram Diouf, som er to stærke frontangribere.
Everton mister midtbaneprofilerne Idrissa Gueye og Yannik Bolasie, og tilfældet er det samme for West Ham United, hvor Andre Ayew og Cheikhou Kouyate rejser til Gabon.
Topklubberne Arsenal, Liverpool, Manchester City og Manchester United kan ånde mere lettet op og mister kun en spiller hver.
Du kan herunder få det fulde overblik over hvilke spillere, der forlader deres klub, hvis altså deres fitness tillader det.
Arsenal:
Mohamed Elneny
Bournemouth:
Max Gradel
Crystal Palace:
Bakary Sako
Pape Souare
Everton:
Idrissa Gueye
Yannick Bolasie
Leicester City:
Riyad Mahrez
Islam Slimani
Jeffrey Schlupp
Daniel Amartey
Liverpool:
Sadio Mane
Manchester City:
Yaya Toure
Manchester United:
Eric Bailly
Stoke City:
Wilfried Bony
Mame Biram Diouf
Ramadan Sobhi
Sunderland:
Lamine Kone
Wahbi Khazri
Watford:
Nordin Amrabat
West Bromwich Albion:
Allan Nyom
West Ham United:
Andre Ayew
Cheikhou Kouyate