Manchester City kører derud ad i denne sæson. De fører ligaen i stor stil,og meget skal gå galt, hvis ikke de står med mesterskabet i hånden til sommer, når sæsonen er slut. 

AF KRISTIAN PARIS

Successen kommer ikke kun fordi det er manageren Guardiola, der står i spidsen for holdet, nej, den kommer også fordi, klubben igennem de sidste (rigtig) mange år har brugt enorme summer penge sommer efter sommer, for at forbedre truppen i håbet om at næste sæson var deres – og det er den så nu.

Men selvom successen venter lige om hjørnet afholder det åbenbart ikke klubben for at spendere yderligere summer denne vinter, og nok også til sommer .

Den britiske avis the Sun skriver nemlig, at Manchester Citys manager, Pep Guardiola har anmodet om at få stillet 500 millioner koner til rådighed i dette transfervindue. Som han kan bruge. På nye spillere. 500 millioner.

 (Photo by Clive Mason/Getty Images)

Den spanske succes manager brugte vanvittige 2,1 milliarder kroner i sommers, da han hentede superstjerner som Kyle Walker i Tottenham, Benjamin Mendy og Bernardo Silva i Monaco.

Men hvis Guardiola får de 500 millioner som han mener klubben har brug for, kan det meget vel være at en af de handler, der længe har været under opsejling – måske lige så længe som Coutinho/Barcelona-affæren – finder sted. City har nemlig længe været interesseret i Arsenals kontraktrebel fra Sydamerika, Alexis Sanchez, hvis kontrakt udløber til sommer.

For selvom de fører ligaen med 15 point ned til rivalerne fra Man United afholder det dem ikke fra bruge flere penge – igen.

Arsenal  afslog i følge samme medie et bud på 600 millioner kroner på netop Sanchez i sommer, da City også prøvede at hente ham dengang. Men nu, hvor Sanchez kun har få måneder tilbage af sin kontrakt, er det sandsynligt, at Arsenal vil sælge ham og få noget kapital for ham – i stedet for at lade kontrakten løbe ud.