Den slovenske keeper, Jan Oblak, har bundet sin fremtid til Atlético Madrid, ved at skrive under på en kontrakt, der holder ham i den spanske hovedstad frem til sommeren 2023.
af: Emil Plovgaard
Oblak skrev tidligere på måneden under på en forlængelse med Atlético Madrid. I den forbindelse blev keeperens frikøbsklausul sat op fra 100 til 120 millioner euro.
Det var dog ikke den eneste ting, der steg markant. Også hans løn blev væsentligt forbedret.
Således steg keeperens årlige løn fra 4 til 10 millioner euro.
LÆS OGSÅ: Medie: Manchester City, PSG og Real Madrid kæmper med hinanden om den nye Pogba
Sidste sommer var den 26-årige genstand for en del spekulationer, da han blev rygtet til Chelsea, som var på udkig efter en erstatning for Thibaut Courtois, der skiftede til Real Madrid.
Den spanske avis, Mundo Deportivo, skriver nu, at Cheelsea var villige til at lægge 100 millioner euro – 750 millioner kroner – for Jan Oblak i august sidste år.
Da Atléticos ejer, Miguel Ángel Gil, fandt ud af London-klubbens hensigter om at henvende sig til målmanden inden for 48 timer, ringede Gil straks agenten op for at blokere et potentielt skifte.
I stedet gik Chelsea så efter Kepa Arrizabalaga, der skiftede fra Athletic Club Bilbao til Stamford Bridge.
LÆS OGSÅ: Hvem bliver årets spiller i Premier League? Disse seks spiller er nomineret til prisen