Dani Alves var af mange blevet rygtet sammen med Premier League klubben Manchester City og hans tidligere chef, Pep Guardiola, efter de valgte ikke forlænge med hverken Zabaleta eller Sagna.
AF KRISTIAN PARIS
Derfor kom det også som lidt af et chok, da Alves i stedet valgte at skifte til de franske toer i Ligue 1, PSG. De fleste har spekuleret i, at hovedstadsklubben kunne tilbyde brasilianeren en betydelig højere hyre end den han ville få i Manchester.
Men grunden er ikke helt så lige til.
Globo Esporto slår nemlig fast, at grunden til Alves skiftede til PSG, var fordi hans tidligere holdkammerat og landsmand, Neymar, havde fortalt ham, at han ville skifte til PSG, for de på den måde kunne blive holdkammerater igen.
De hævder også, at landsholdskammeraterne Marquinhos og Thiago Silva angiveligt har været en stor faktor for Alves.
så det er eftersigende også, hvorfor Dani Alves afslog at spille for sin tidligere manager, Guardiola, der ellers længe havde været interesseret i at hente forsvarsspilleren til Etihad i en genforening.
I PSG vil Alves komme til at tjene ca 120 millioner om året efter han har underskrevet den nye kontrakt.
Sidste sommer skiftede han de ellers trygge rammer i Barcelona ud med Juventus i Serie A. Her vandt han Serie A – femte gang i streg for klubben – og kom finalen i Champions League. Den tabte de dog desværre til Alves’ tidligere evige rivaler Real Madrid.
Neymar har i lang tid nu været rygtet væk fra Catalonien, efter han ikke føler han vil stå i skyggen af Messi mere. Han vil være sin egen stjerne.
Neymars egen far er angiveligt også blevet set i Paris for at lande en potentiel kommende handel.