af: Emil Plovgaard

Real Madrids offensivstjerne, Cristiano Ronaldo, når at blive klar til finalen i Champions League mod Liverpool om en uges tid. Det fortæller træner Zinedine Zidane.

MADRID, SPAIN – APRIL 11: Cristiano Ronaldo of Real Madrid CF celebrates at the end of the UEFA Champions League Quarter Final scond leg match between Real Madrid and Juventus at Estadio Santiago Bernabeu on April 11, 2018 in Madrid, Spain. (Photo by David Ramos/Getty Images)

Ronaldo, som er 33 år, har ikke spillet, siden han fik en skade i anklen under El Clasico-opgøret mod Barcelona tidligere på måneden.

Real Madrid vil forsøge at vinde deres tredje Champions League-titel i træk, når de støder sammen med Liverpool i Kiev den 26. maj.

– Lige nu er han 120 procent klar til kamp, fortæller Zidane, og tilføjer.

– Han er klar. Hvis Cristiano er 120 procent klar, så er det fint med mig.

Zidane tilføjede, at Ronaldo – som er anfører for Portugal ved sommerens VM-slutrunden i Rusland – er tilgængelig i kampen mod Villarreal, som Real Madrid skal forsøge at vinde for at sikre sig andenpladsen i La Liga. Opgøret starter lørdag klokken 20.45.

I øjeblikket er de tre point efter vinderne af Europa League fra Atlético Madrid. Atlético møder Eibar i morgen, søndag, men har en meget bedre målforskel.

Gareth Bale scorede to gange, da Real Madrid smadrede Celta Vigo med 6-0 i lørdags, og fik også scoret det udlignende mål i 2-2-kampen mod FC Barcelona.

Zinedine Zidane vil dog ikke kommentere på, hvorvidt Bale har gjort sig fortjent til en startplads i Kiev.

– Man kan sige, at han har været bedre spillende på grund af de mål, han har scoret. Han har også trænet godt.

– Det mest vigtige for mig er at se, at alle er i god form. Det er det, jeg bekymrer mig om.

Den tidligere Real Madrid-spiller og landsholdsspiller for Frankrig, den 45-årige Zidane, fortæller, at det ville være stort for ham at se Real Madrid vinde Champions League for tredje år i træk. Det vil gøre ham til den blot tredje manager i verden til at vinde tre europæiske titler. De to andre er Carlo Ancelotti og Bob Paisley.

Ancelotti vandt Champions League med AC Milan i 2003 og 2007, før han førte Real Madrid frem til trofæet med de store ører i 2014.

Paisley vandt den europæiske turnering for mesterhold, datidens Champions League, med Liverpool i 1977, 1978 og 1981.

– Det vil betyde en masse for os. Det ville betyde, at vi har gjort vores arbejde godt, og at min besked har været klar til spillerne og staben.