Chelsea var på intens forsvarsjagt denne sommer, hvor de endte med at hente David Luiz og Marcos Alonso i slutningen af transfervinduet. De forhørte sig dog også om muligheden for at hente Niklas Süle, siger spillerens agent.
Karlheinz Förster, der er Niklas Süles agent, udtaler til Bild, at Chelsea viste interesse for spilleren denne sommer, men Süle sagde nej til den engelske storklub. Chelsea gav beskeden til Förster om, at de er også interessede i ham næste år, hvor de muligvis vil forsøge at hente ham.
– Ja, der var interesse, og den engelske klub har gjort det klart, at de vil være interesseret igen til næste år, siger Förster til Bild.
Niklas Süle fortæller selv, at han prioriterede sin udvikling meget højt i beslutning.
– Jeg kender mine omgivelser her. Det var og er meget vigtigt for min udvikling, at der en base for mig, hvis jeg skal præstere på et højt niveau, siger Süle til Bild.
30-Mio-Angriff! @achtzehn99-Star Süle gab @ChelseaFC einen Korb! https://t.co/j559SIQsfs pic.twitter.com/KwKg3kfRz5
— BILD Sport (@BILD_Sport) 6. september 2016
Niklas Süle har fået sin voksne fodboldopdragelse i Hoffenheim, hvor han på succesfuld vis har etableret sig som styrmanden i holdets forsvar. Han har fået en kamp for det tyske A-landshold, og han var i august en del af det tyske OL-landshold, der fik sølv.
Den 21-årige tysker er en boldspillende midterforsvarer, der samtidig også er stærk i luftspillet, da han med sine 195 centimeter rager godt op i luften og vinder en del hovedstødsdueller.
Om Chelsea forsøgte at hente Niklas Süle inden David Luiz er uvist, men da man først hentede David Luiz på deadline day, så tyder meget på, at det er tilfældet.