Julian Draxler forlader med al sandsynlighed tyske Wolfsburg, når denne sæsons Bundesliga er slut. Hans agent, Fabio Parisi, har i et interview med et italiensk medie også fastlagt, hvor fremtiden efter alt at dømme kommer til at være for den tyske midtbanespiller.

Andre Schürrle jubler sammen med Julian Draxler efter en scoring i 1/16-finalerne mod belgiske Gent. Foto: Boris Streubel - UEFA/UEFA via Getty Images

Andre Schürrle jubler sammen med Julian Draxler efter en scoring i 1/16-finalerne mod belgiske Gent.
Foto: Boris Streubel – UEFA/UEFA via Getty Images

Julian Draxler forsøgte i sommers uden held at skifte Wolfsburg ud. Et forsøg, der blev pure afvist af Wolfsburg-ledelsen. Hans agent slår dog fast, at hans tid endeligt er forbi efter denne sæson.

Til italienske Tuttosport udtaler agent Parisi nemlig:

”Han forlader Wolfsburg. Det ligger fast. Han vil gerne skifte til Juventus, og han vil være den ideelle spiller i offensiven for Allegri.”

Draxler var dog også blevet enig med Juventus inden han skiftede til Wolfsburg, men hans daværende klub, Schalke 04, kunne ikke blive enige med de italienske mestre.

Draxler har været i Wolfsburg siden sommeren 2015 og har spillet 23 kampe for klubben, der i 2009 vandt den tyske Bundesliga.