Neymars agent Wagner Ribeiro har offentligt fortalt, at Neymar har afvist to enorme tilbud fra både Manchester United og PSG, fordi han hellere ville blive i FC Barcelona.
Neymar har efterhånden udviklet sig til at være en verdensklassespiller, siden han kom til FC Barcelona i 2013. Han er et stærkt bud som verdens bedste spiller, hvis man tager Cristiano Ronaldo og Lionel Messi ud af konteksten.
Ifølge hans agent har Neymar da også fået flere interessante tilbud på hånden her det seneste stykke tid. Han har ifølge Neymars agent afvist mange lønkroner fra PSG og Manchester United for at blive i FC Barcelona.
– Han var tæt på at skifte til PSG. Han vill have tjent 40 millioner euro netto om året, siger Wagner Ribeiro ifølge Sky Sports til ESPN Brazil.
– Neymar var også tæt på at ryge til Manchester United, men han forlængede sin kontrakt, som giver ham færre penge, fordi han gerne vil blive i Barcelona.
Neymar’s agent claims @FCBarcelona star turned down a £160m summer transfer to @PSG_Inside: https://t.co/4bztPrB8tW pic.twitter.com/YGSQd4QMI6
— Sky Football ⚽️ (@SkyFootball) 9. september 2016
PSG ready to pay €190m for Neymar, says agent https://t.co/aOVHzO6kcx pic.twitter.com/N9xX71MXNQ
— Goal UK (@GoalUK) 9. september 2016
Wagner Ribeiro fortæller yderligere, at Neymar kunne være blevet verdens dyreste fodboldspiller, da PSG var villige til at betale 190 millioner euro for ham, der var hans frikøbsklausul. Det svarer til næsten halvanden milliard kroner, som Neymar ville koste, og det ville slå Paul Pogba med længder, der kostede Manchester United 782 millioner kroner.
Neymar valgte i stedet at forlænge sin kontrakt i juli med FC Barcelona, der gør, at han er bundet til klubben indtil 2021.
Hvis Neymar havde valgt at tage til PSG, så kunne hans ugeløn have ligget på sindssyge 5,7 millioner kroner om ugen, og om året ville han tjene næsten 300 millioner kroner.