Sergio Aguero har i den seneste tid været en yderst udskældt herre. Den lille argentiner er blevet beskyldt for ikke at have scoret nok mål i indeværende sæson. Denne søndag eftermiddag tog sagen dog en anden drejning, da Aguero fejede Newcastle af banen med hele 5 mål!

Planen var klar, holdet var sat, da Manchester City denne søndag eftermiddag tog imod The Magpies fra Newcastle. City fik dog ikke den start de havde ønsket sig, for efter 25 minutters spil scorede Newscastles Alexander Mitrovic sit første Premier League mål nogensinde. Det så lovende ud for Newcastle, men den argentinske angriber Sergio Aguero havde andre planer!

5 mål på 11 minutter

Aguero er startet inde for Manchester City i hver eneste Premier League kamp i denne sæson. En sæson som langt fra er startet som den lille argentiner kunne have håbet på. 6 kampe, et mål og en assist havde Agueros fødder stået for inden kampen imod Newcastle denne søndag eftermiddag. Aguero var dog mødt op til dagens kamp, med planer om at ændre den miserable statistik der hang over hans hoved.

Agueros målshow startede efter 42. minutter, da Fernandinho vælger at hætte bolden på tværs i feltet til en helt blank argentiner, som næsten ikke kunne undgå at heade bolden ind. Blot 4. minutter inde i 2.halvleg sender Aguero igen bolden i netmaskerne bag Tim Krul, da han på kanten af feltet sparker bolden i ryggen på en Newcastle spiller som retter den af ind i eget mål. Cirka 1 minut senere lobbede angriberen ind i Newcastles mål, 3-1. Målet til 4-1 blev på fornemmeste vis scoret af Kevin de Bruyne der sparkede bolden op i krogen efter godt 53. minutter. Aguero scorer efter 60. minutter til 5-1 og sætter også det sidste mål til 6-1 ind efter 62. minutters spil.

Rekord dag

Aguero satte i dag rekord i City regi. Han scorede på sølle 11. minutter og 39. sekunder et hattrick, hvilket er det hurtigste hattrick scoret for Manchester City i en Premier League kamp nogensinde. Den forhenværende ejer af denne rekord var landsmanden Carlos Tevez som i marts 2010 lavede et hattrick på 12. minutter.

Aguero slog dog ikke Southamptons Sadio Manes hattrick fra sidste sæson, da Mane kun skulle bruge sølle 2. minutter og 56. sekunder, hvilket også et det hidtil hurtigste hattrick i Premier League nogensinde.

Den argentinske teknikker ryger med sine 5 mål i dagens kamp, med i en gruppe på 5 spillere der hver især har scoret 5 mål i en enkelt Premier League kamp. Gruppen består af Andy Cole, Alan Shearer, Jermain Defoe, Dimitar Berbatov og nu også magikeren Sergio Aguero!