Ajax har et ry for at have et af de bedste ungdomsakademier i verden, og klubben har da også opdraget nogle af verdens største spillere i historien. Se blot på Luis Suarez, Zlatan Ibahimovic og danske Christian Eriksen. 

AF KRISTIAN PARIS 

Nu har den hollandske storklub så fundet sig selv en ny guldfugl.
For da Davinson Sanchez kom til Ajax sidste år, så han det som  det ideelle springbræt videre til større klubber i Europa.

“Jeg kan lære en masse og vokse meget som spiller i Ajax. Det er den bedste klub for mig til at udvikle mig som spiller.” 

Da han skrev under på en kontrakt helt til 2021 i sommers, var det meningen, at hans evner skulle bruges i Amsterdam – i hvert fald for nogle år – eftersom klubben kun betalte 35 millioner for den unge spiller.

Sanchez, der er blevet udnævnt til sæsonens spiller i klubben, har i denne sæson tiltrukket sig stor interesse fra klubber som Barcelona, Real Madrid, Chelsea og sågar PSG, efter den colombianske midterforsvarer har imponeret for Amsterdam-klubben.

 

GFX Info Ajax Davinson Sanchez

Især førstnævnte klub, Barcelona, har et ekstra godt øje til Sanchez, eftersom den kun 20-årige ungdomslandsholdsspiller har imponeret voldsomt i sin nuværende klub Ajax, hvor han indtil videre har spillet 31 kampe og imponerende nok scoret flotte fem mål – på trods af, at han altså er midterforsvarer.

Forsvaren har den seneste tid været stille omkring forbindelsen med den catalonske storklub, men har alligevel udtrykt, at det er “en stor ære” at blive sat i forbindelse med stor en klub. Faktisk var Barcelonas B hold allerede ude efter colombianeren inden han altså valgte at skifte til hollandske Ajax i stedet.

.