Arsenal spillede i går mod Southampton og her gjorde The Gunners-spilleren Alexis Sanchez sig særlig bemærket med en scoring. Udover tre point til holdet sikrede Sanchez sig også noget andet.
Af David Paris
Den chilensk fødte fodboldspiller Alexis Sanchez blev med gårsdagens scoring i 2-0-sejren over Southampton den første Arsenal-spiller i hele fem sæsoner til at score mere end 20 mål. Han er den første spiller til at gøre, hvad Robin Van Persie gjorde for snart fem år siden.
The Gunners, som Arsenal-mandskabet også bliver kaldt er i gang med en nogenlunde sæson, hvor målet er top fire, og det hjalp de tre point i går på, eftersom klubben overhalede Manchester United og ligger nu nummer seks i verdens hårdeste liga, som premier League også kaldes.
Det var tyske Mesut Özil, der lagde op til Sanchez’ mål og det har netop været de to herrer, der har skullet stå for det meste af Arsene Wengers mandskabs offensive kreativitet.
I 2011-12 sæsonen nettede den hollandske angriber Robin Van Persie svimlende 30 gange, Arsenal sluttede kun på en tredjeplads og ingen har altså gjort det siden. Sæsonen efter skiftede han til Manchester United og siden da har træner Arsene Wenger i sandhed manglet en ordentligt målscorer. Med 20 mål i 35 kampe er den tidligere Barcelona-spiller godt på vej.
I Sanchez’ første sæson i England nettede han 16 gange, anden sæson bød på 13 scoringer, men her i tredje sæson har han overgået sig selv med, som sagt, 20 scoringer. 14 af de 20 scoringer er faldet på udebane, hvilket er flere end nogen anden spillere i hele Premier League