Allison Becker blev hentet til Liverpool i sommerens transfervindue med et formål at forstærke Liverpools defensiv og undgå dumme mål og dumme fejl. Og han så da også ud til at være en fin erstatning for Lorius Karius, der blandt andet droppede to gange i Champions League-finalen i sidste sæson, og efterfølgende blev flået levende på internettet af fans og medier.

Karius blev udlejet til Besiktas – væk fra England og væk fra opmærksomheden. Den nye mand i skysovs er Allison Becker, der kom til fra AS Roma under stor interesse fra blandt andet Chelsea og Real Madrid.

The Reds og træner Jurgen Klopp løb altså med den brasilianske spillers underskrift, men det har tilsyneladende ikke løst droppene i målet. For i lørdagens Premier League-kamp var den gal igen. Allison Becker droppede mod Leciester City. Kampen endte dog med en 2-1-sejr til Merseyside-klubben med Allison så ikke godt ud.

Og det har medierne og fansene selvfølgelig også set. Og ligesom med Karius så slipper Allison naturligvis ikke. Han hænges nemlig fælt ud på internettet og kaldes af nogen ‘den nye Karius’ og ‘Allison Becker’. Det skriver det engelske medie Goal.com.

 

De første par kampe Allisons vedkommende har ellers været meget tilfredsstillende. Han har været god med fødderne og brugt hænderne i de rigtige situatoner. I sidste weekend var han dog på dybt vand igen – og selvom det så elegant ud, så var der vist lige nogen der holdte vejret på sidelinjen på Anfield. Det var i kampen mod Brighton, hvor Allison bliver spillet i fødderne med en stormende Brighton-spiller løbende lige imod sig.

I stedet for at losse bolden væk, så chipper han bolden over modstanderen og spiller den væk til Liverpools back. Elegant og flot. Men vovet og ikke sikkert. Overhovedet.