Når Barcelona og Juventus lørdag brager sammen i Europas største kamp, nemlig Champions League-finalen, er der lagt op til en hed og spændende kamp, men også et indbyrdes opgør mellem Juventus-forsvarer Giorgio Chiellini og Barcelona-angriber Luis Suarez. Det er første gang, de to mødes, siden Suarez meget kontroversielt bed italienske Chiellini i skulderen, i en gruppekamp under sommerens VM i Brasilien.

Twitters sjove reaktioner på Chiellinis skade

Denne handling gav Suarez fire måneders karantæne fra klubfodbold, og det betød, at uruguayaneren måtte affinde sig med en plads uden for banen i sin nye klub, Barcelona. Dette er han dog kommet godt efter, og han har scoret 24 mål. Udover denne karantæne, blev Suarez også udelukket fra at spille på landsholdet i ti kampe. Denne duel er nu blevet aflyst! Chiellini meddelte torsdag morgen, at han ikke deltager i Champions League-finalen grundet en skade i læggen. Dette skriver klubben på deres hjemmeside. Det er helt sikkert et hårdt slag for de italienske mestre, der nu mangler kernen i deres forsvar, og ikke nok med det, så står Juventus-forsvaret overfor verdens mest formidable forreste linje, Lionel Messi, Neymar og selvfølgelig Suarez selv. MSN som de også bliver kaldt. Nyheden om, at Chiellini og Suarez ikke kommer til at duellere, har vakt opsigt på Twitter, som du kan forestille dig.

https://twitter.com/BreatheSport/status/606444763345244160