Ifølge avisen Daily Mirror vil Dortmund-stjernen Pierre-Emerick Aubameyang ikke skifte til engelsk storklub.
Af Anders Lang Jensen
For skal man tro på kilderne omkring den målfarlige angriber, så har han fortalt Manchester United, at han langt hellere vil skifte til Real Madrid. Spilleren fra Gabon har afvist et sommerskifte for £60m.
United-chefen Ed Woodward ville gøre angriberen til blandt de rigeste spillere på planeten med en ugeløn på svimlende £200k. Men Dortmund-angriberen er desperat efter et skifte til den spanske hovedstad.
I stedet for den lynhurtige angriber vil United gå all in på den belgiske angriber Romelu Lukaku. Han skulle være utilfreds med manglende Champions League-fodbold hos Everton. Og i denne handel skulle United have mere held med at hente spilleren til Old Trafford.
Men ønsket fra Lukaku omkring CL-deltagelse kan United måske ikke engang opfylde. De ligger i øjeblikket på en 5.plads. med 5 point op til Arsenal på 4.pladsen.