Transfervinduet er åbent og det betyder, at klubberne næsten frit kan forhandle og snakke med andre spillere i håbet om at forbedre deres nuværende trup frem mod næste sæson. I dag handler det om Arsenal, der eftersigende har budt på Van Dijk, efter at midterforsvareren har udtalt, at han kun ønsker et skifte til Anfield Road. 

Af David Paris

Hvis man læser den engelske avis The Daily Express, så fremgår det, at den hollandske midterforsvarer Virgil Van Dijk næsten helt sikkert ikke er Southampton-spiller, når sæsonen skydes i gang efter sommerferien. Nord-london-klubben Arsenal har ifølge samme avis budt omkring 380 millioner kroner for den tidligere Celtic-spiller.

Arsenals træner Arsene Wenger er nemlig ivrig efter at forstærke sin trup frem mod næste sæson, i det klubben ikke formåede at kvalificere sig til Champions League-gruppespillet næste sæson, for første gang i 19 år. Såfremt den 26-årige hollandske landsholdspiller vælger en skifte til Emirates Stadium vil han formentlig blive makker med anfører Laurent Koscielny i midterforsvaret.

Arsenal er dog ikke alene om buddet på Van Dijk. Liverpool-træner Jurgen Klopp har nemlig offentligt meldt ud, at han godt kunne tænke sig, at Van Dijk kom til Liverpool. Ifølge en anden engelsk avis, The Sun Reports, skulle hovedpersonen selv, Van Dijk have sagt det samme; at han kun ønsker et skifte til Anfield.

For omkring en måned siden, meldte Liverpool offentligt ud, at de ikke forstod hvor rygterne om et Van Dijk-skifte til Liverpool var kommet fra og at de undskyldte, hvis der var kommet nogle misforståelse. Lige nu ser det dog ud til at udtalelsen er glemt og forbindelse mellem Van Dijk og Liverpool er stadig brandvarm.

Hvor tror du han ender?