Arsenal ser i øjeblikket ud til at ende på en anden plads i dette års Premier League. Arsenal er dog en klub som sigter højere og klubben vil meget gerne vinde Premier League. Sidste gang det skete var nemlig helt tilbage i sæsonen 2003/2004, det er altså hele 11 år siden.
En af de spillere, der var med til at vinde mesterskabet i 2003/04, var den franske legende, Thierry Henry. Netop Henry har været ude med nogle heftige udtalelser, som primært gik på at Arsenal minimum skulle hente fire topspillere, hvis de vil kæmpe med om mesterskabet i de kommende år. Henry efterlyser særligt en forstærkning til angrebet, hvor han ikke mener, at Olivier Giroud er helt god nok til et hold, der skal vinde det engelske mesterskab.
Arsenal går benhårdt efter Karim Benzema
Noget tyder nu på, at Arsene Wenger har lyttet lidt til Thierry Henry. Wenger er eftersigende meget opsat på, at hente Karim Benzema til sommer. Wenger har i mange år været stor fan af Benzema, som han blandt andet forsøgte at hente da han spillede i Lyon.
Benzema kan være den angriber, som Arsenal har ledt efter siden de solgte Robin van Persie. Benzema er garant for minimum 20 mål pr. sæson og det er næsten også et krav for et hold, der vil vinde Premier League. Benzema er ikke helt tilfreds i Madrid og klubben vil også gerne skifte ham ud, hvis det rigtige bud kommer.
Ifølge flere engelske og spanske medier har Arsenal idag sendt et bud på 400 millioner afsted til Madrid. 400 millioner skulle angiveligt være nok for Real Madrid, spørgsmålet er så bare om Benzema selv, ønsker at skifte til Premier League og Arsenal.