Danny Welbeck og David Ospina, som optrådte for henholdsvis England og Colombia ved denne sommers VM, kan være fortid i Arsenal, inden sæsonen begynder.

VALENCIA, SPAIN – SEPTEMBER 27: Valencia manager Unai Emery looks thoughtful during a press conference ahead of the UEFA Champions League Group E match between Valencia CF and Chelsea at the Estadio Mestalla on September 27, 2011 in Valencia, Spain. (Photo by Laurence Griffiths/Getty Images)

Arsenal, som i sidste sæson endte på en noget skuffende sjetteplads i Premier League, har planer om at rydde op i truppen.

Den nye træner, Unai Emery, har spenderet omkring 70 millioner pund på fem spillere. Det forventes, at de indkøbte spillere vil sikre defensiv stabilitet hos holdet, som han overtog efter Arsene Wengers mangeårige æra i klubben brast efter sidste sæsons afslutning.

Ankomsten af den tyske målmand Bernd Leno fra Bayer Leverkusen betyder, at en målmand i truppen formentlig skal væk. I følge The Telegraph er der større sandsynlighed for, at det bliver Ospina, som ryger, end Petr Cech.

Ligeledes er der en vis usikkerhed omkring Danny Welbeck. Den engelske angriber går ind i det sidste år af kontrakten i denne sæson. Arsenal spillede deres første træningskamp i denne optaktfase mod Borehamwood i lørdags. Her scorede Pierre-Emerick Aubameyang, Alexandre Lacazette og Henrikh Mkhitaryan allesammen. Derudover meldes Mesut Özil klar til deres turné i Singapore.

Welbeck har kun scoret 27 gange de seneste fire år hos Arsenal, men spillede alligevel 43 kampe i sidste sæson på trods af en knæskade.

Ligesom holdkammeraten Welbeck, så løber Aaron Ramseys kontrakt også ud ved udgangen af den forestående sæson. Arsenal har dog gjort en brav indsats for at holde på waliseren, og Emery anser ham som en central figur på holdet.

Også andre spillere kan være på vej væk fra Arsenal

Andre potentielle salg kan være Lucas Perez, Carl Jenkinson, Chuba Akpom og Joel Campbell. Perez og Jenkinson optrådte godt nok i 8-0-sejren over Borehamwood i lørdags. Foruden spilletid til dem, fik følgende ungdomsspillere også minutter i benene. Reiss Nelson, Ainsley Maitland-Niles, Jeff Reine-Adelaide, Eddie Nketiah, Emile Smith-Rowe, Jordi Osei-Tutu og Joe Willock.

Der er et par spændende, unge spillere på vej, og derfor bliver Emery nødt til at handle klogt. Hvis ikke stjernerne in spe bliver tildelt fast spilletid, bør de lejes ud, så de kan få noget kamperfaring.

Atlético Madrid, Paris Saint-Germain, Chelsea og Sevilla venter også i de næste træningskampe, før de forsvarende Premier League-mestre fra Manchester City kommer på besøg i premieren i næste sæson.