Arsenals angriber Alexandre Lacazette har indrømmet, at han har et brændende ønske om at vinde denne sæsons Europa League, efter det ikke lykkedes sidste sæson med Lyon.
AF KRISTIAN PARIS
The Gunners kom godt på vej, da de i går, torsdag, hentede de første tre point i årets første Europa League kamp mod FC Köln på hjemmebane.
Men der er faktisk en særlig grund til, at Lacazette brænder for at vinde lige netop den turnering lige netop denne sæson.
Det forholder sig nemlig således, at turneringens finale faktisk bliver spillet i Lacazettes fødeby, Lyon, hvilket blot påvirker angriberen i endnu højere grad.
– Dette år vil jeg komme endnu endny længere og nå finalen, der spilles i Lyon. Jeg håber, at vi kan løfte trofæet og vinde trofæet sammen, udtaler Arsenals rekords indkøb til klubbens egen officielle hjemmeside.
– Jeg er nok den spiller, der er mest sulten efter at vinde det trofæ. Det at spille finalen foran sine venner og familie er noget rigtig stort.
Sidste år måtte den 26-årige spille sande, at Lyon holdet ikke var bedre en semifinalen, da de blev slået ud af finalisterne fra Ajax. Men nu er den franske landsholdsspiller opsat på ændre på det og vinde turneringen en gang for alle.
-Med det sagt, så synes jeg ikke, at man kan tænke for langt frem. Vi skal tænke os om og koncentrere os om enhver kamp. En af gangen…
Klubben rejser i denne weekend til Stamford Bridge for at mød en anden af London klubberne: Chelsea.
Arsenal vandt i sidste runde stensikkert 3- 0 over Bournemouth, men Arsenal er ikke uden fejl. Wengers mandskab tabte inden da ydmygende 4-0 til konkurrenterne fra Liverpool.