Arsenal har oplevet nogle ret store nedture henover de sidste par dage og uger. Senest har de mistet deres største stjerne, Alexis Sanchez, til rivalerne fra Manchester United. Derudover spiller de ikke med i Champions League, og klubbens træner rygtes at gå på pension eller blive fyret – den er i hvert fald hele gal. 

AF KRISTIAN PARIS

Udover ovenstående grunde til fiasko i de sidste par år, er der også én væsentlig grund mere; klubben er blevet ramt af mange skader til centrale spiller i vital dele af sæsonen  – for eksempel henover juleprogrammet.

En af de spillere man måske har glemt lidt i mængden af Arsenal skader, er spanieren, Santi Cazorla, der nu i et interview taler ud om den skade, der har holdt ham ude af fodbold de sidste 15 måneder.

Han forklarer i interviewet med the Daily Mail, der er en britisk avis, at han har været meget tæt på helt at opgive sin fodboldkarriere og bare på pension.

 

Cazorla har været igennem hele 10 mindre og store operationer, og det betyder faktisk nu, at han endelig kan være på vej tilbage fra sit skadeshelvede. Avisen skriver, at deadlinen for ham lige nu er 2019  – altså om omkring et helt år.

Arsenal har spillet uden Santi Cazorla i 21 kampe i sæsonen. (Photo by Catherine Ivill – AMA/Getty Images)

Et år er langt tid i moderne fodbold, og derfor afslører den erfarne spanier også, at der er gået mange overvejelser igennem hans hoved – om hvorvidt det er værd at fortsætte.

På det seneste er det nemlig ikke gået fremad, men der har været få mindre tilbageskridt, og det er ifølge Cazorla, noget der let kan mindske motivationen til at komme tilbage.

– Der har været tider, hvor simpelthen har været så tæt på at smide håndklædet i ringen. Måske er det ikke det værd at fortsætte, forklarer Cazorla til den britiske avis.

– Hvis tingene går godt, kan jeg måske komme tilbage og spille på top niveau til næste år – men nu må vi se. Den sidste operation var for syv uger siden og min tiende i alt.