Den schweiziske landsholdsspiller, Granit Xhaka, er i øjeblikket i gang med sin foreløbigt bedste sæson for Arsenal, siden han skiftede til klubben fra Borussia Mönchengladbach i 2016.
Hos London-klubben har han dannet makkerpar med Lucas Torreira i motorrumet, og det har vist sig at være effektivt.
Xhaka er af den overbevisning, at hans forbedringer på banen skyldes den nye træner, Unai Emery, som i maj overtog posten fra Arsene Wenger.
– Det er så afgjort min bedste sæson indtil videre, fortæller han til Aargauer Zeitung.
– Uden nogen former for tvivl, har jeg taget endnu et skridt fremad.
– Jeg har aldrig haft det så godt, siden jeg ankom til klubben. Den nye træner har haft en stor betydning for mig. Han forbereder os alle og har altid en plan klar. Vi ved, hvad vi skal gøre. Både med og uden bold. Vi ved, hvordan og hvornår vi skal stå forskelligt på banen.
– Emery er ligesom Lucien Favre. Han er en freak.
– Emery er ligesom Lucien Favre. Han er en freak, som gør sig sikker på, at alle forstår ham, om han så skal forklare det ti gange.
– Jeg har ikke talt med Emery, før efter VM-slutrunden. Da jeg kom tilbage til træningen, var den første ting, han fortalte mig: ”Granit, du er en af mine fem kaptajner.”
– Jeg spiller for en af de ti bedste klubber i verden. Det giver stolthed og selvtillid. For mig er det en stor form for anerkendelse, at jeg lige har forlænget min kontrakt, så den nu først udløber i 2023. Da følte jeg, at jeg var vigtig for klubben.