Den tyske landsholdsspiller Mesut Özil der har sin daglige gang i London-klubben Arsenal FC siger, at Arsenal selv er ude om, at mesterskabet lige nu hænger i en meget tynd tråd.

Foto: Getty Images

Foto: Getty Images

Den tyske stjernespiller Mesut Özil giver et rødt kort i sin bedømmelse af sin egen klub Arsenals indeværende sæson i Premier League.

Han mener, at holdet selv er ude om, at mesterskabet hænger i en meget tynd tråd:

“Ser man på sæsonen indtil videre, må vi være ærlige og indrømme, at vi selv har forkludret det.

Vi spillede ikke op til vores niveau i kampene mod de såkaldte mindre hold. I Premier League bliver man straffet for sådanne ting. Men vi har dog stadig en chance for at vinde titlen. Vi må håbe på, at både Leicester og Tottenham mister fodfæstet og så spille på deres fejl.”

Før weekendens runde er Arsenal placeret på en tredjeplads i Premier League, og har seks point op til Tottenham og 11 point op til Leicester. Dog har Arsenal en kamp i hånden.

Lørdag spiller Arsenal hjemme på Emirates mod Watford, mens Tottenham skal et smut til Liverpool, hvor man ikke har vundet i seks år.

Søndag er Leicester værter for Southampton.

Læs også: VANVITTIGT: På dette landshold får hver spiller to millioner for at vinde EM