Skaderne fortsætter med at hagle ned over engelske Arsenal og i weekendens kamp, måtte man sende endnu tre mand på lazarettet med skader på ubestemt længde – og det påvirker i høj grad holdets præstationer.
Til BBC udtalte en meget bekymret Arsene Wenger sig til BBC:
“- Tre mand er blevet skadet i dag. Cazorla har store problemer med sit ene knæ, Alexis fik en forstrækning i starten af anden halvleg og Koscielny skiftede vi allerede ud i midten af første halvleg, på grund af vanskelige problemer med hoften.
– Egentligt ville jeg slet ikke have brugt Alexis, men han forsikrede mig inden kampen, at han var helt klar og der ikke var nogen problemer. Derfor tog jeg ham med i startopstillingen, da han i løbet af ugen har trænet godt.
– Det er selvfølgelig glædeligt at Hector Bellerín og Alex Oxlade-Chamberlain er vendt tilbage, men der er ikke meget at gøre godt med på den offensive front.”
Der udover har Arsenal også spillere som Francis Coquelin, Tomas Rosicky, Danny Welbeck, Mikel Arteta, Jack Wilshere og Theo Walcott på skadeslisten.
Jack Wilshere og Theo Walcott forventes dog at være tilbage i løbet af december måned.