Af David Paris
I aften tager Arsenal imod Manchester United på Emirates Stadium og der er lagt i kakkelovnen til en hæsblæsende fodboldkamp. De to mandskaber er klar på at give alt hvad de har, i håbet om at følge med Manchester City i toppen af rækken. Arsenal-manageren er enig i spådommen om en god fodboldkamp og han forudser faktisk, at Manchester United ikke kommer til at parkere bussen og bare stå og afvente modstanderen i eget målfelt. Han siger følgende om mandskabet fra den røde del af Manchester: “Nej, de kommer ikke til at ‘pakerede bussen’. De er et stærkt hold og jeg forventer at de kommer til at give os problemer i kampen. De kommer til at angribe os – og ikke kun forsvare sig. De er et farligt hold, som indtil videre har leveret nogle fantastiske resultater, så hvis vi slår dem, så viser det at vi er bedre end vi nogensinde har og at vi barre skal holde fokus resten af sæsonen.”
Udover kommentaren om, hvordan United-træner Mourinho kommer til at forberede sit mandskab på topkampen, mener Wenger også, at han offensive stjerne Mesut Özil er fuldstændig upåvirket over for hans rygter om at muligt skifte til netop The Red Devils, som Manchester United også kaldes.
Flere medier mener, at Mourinho er enorm interesseret i at få den tidligere Werder Bremen spiller til Old Trafford og at handelen meget vel kunne ske, fordi de to parter, Özil og Mourinho for få år siden, arbejdede sammen i Real Madrid i den spanske fodboldrække La Liga.
Kampen sparkes i gang 18.30 dansk tid og kan ses på den danske fodbolkanal 6’eren.