Real Madrids upcoming stjernespiller Marco Asensio udviser stolt loyalitet overfor hovedstadsklubben ved at sige pænt nej tak til et skifte væk fra La Liga. Han foretrækker at blive hos Champions League- og La Liga mestrene.
AF KRISTIAN PARIS
Madrid klubbens Marco Asensio er hurtigt blevet en favorit i den spanske hovedstad, og hans popularitet mindskes, nok ikke når Real Madrid fansene har læst denne nyhed.
Gode Præstationer henover sommeren for Spaniens U21-landshold og mod de evige rivaler fra Barcelona har gjort ham til en af de mest populære unge spillere i den spanske La Liga.
Den 21-årige tidligere Mallorca spiller er nu gået offentligt ud og forklaret, at han ikke – for nogen pris i verden – vil skifte Real Madrid ud med franske PSG, der er seneste klub i rækken til bejle til den unge spanier.
Dog er Asensio også blevet rygtet sammen med Premier League giganterne Arsenal og Liverpool henover sommeren.
Og selvom PSG-klubben besidder en formidabel overtalelsesevne – i form af penge (de har netop sikret sig Neymar fra Barcelona) – kan det ikke lokke den kommende superstjerne væk fra Zinedine Zidane og co. Det skriver goal.com
“Hvor meget vil PSG tilbyde for at hente mig? Nej tak. Lige nu er jeg meget ung , men jeg har dog været professionel i lang tid nu, og jeg ved, hvorledes tingene foregår. De taler godt om mig, men lukker bare ørerne og lytter ikke til dem. ” fortalte spillere til ABC.
Asensio er så god en spiller, at frikøbsklausulen i hans kontrakt netop er blevet forhøjet til svimlende 700 millioner danske kroner. Det er altså den pris som Arsenal, Liverpool eller PSG skal betale for at få den unge spiller på holdkortet.