Premier Leagues absolutte bundhold, Aston Villa, har ikke formået at hente én eneste spiller ind i det foregående transfervindue. Det frustrerer fansene, men også træner, Remi Garde, som fik lovet en masse penge til at handle ind for.
Den 49-årige træner er klar til at genoverveje sin stilling som træner for Birmingham-klubben. Klubben ligger sidst i Premier League, og der er 10 point op til sikkerhedszonen.
Der var ellers lagt op til en masse handler, og man efter sigende interesseret i spillere som Seydou Doumbia og Wahbi Khazri, men de skiftede henholdsvis til de andre konkurrenter i ligaen, Newcastle og Sunderland.
Dermed er der stigende spekulationer om hvorvidt Remi Garde vil have en fortsat fremtid i klubben efter det feljslagne transfervindue.
Garde udtaler om ledelsens økonomiske formåen i transfervinduet:
”Det stod måske ikke så klart, da jeg underskrev med klubben, men det er ikke noget, jeg vil diskutere særlig meget. Det ville være uretfærdigt at sige, at det her en fejl, som er begået af to personer.
Jeg mener, at Aston Villa er en fodboldklub med spillere, en træner, bestyrelsen, bestyrelsesformanden, ejeren, og så vidt jeg ved, er vi alle i den samme båd – og jeg vil forsøge, at styre den båd bedst muligt.”
Villa formåede heller ikke at afsætte Charles N’Zogbia eller Gabriel Agbonlahor, selv om Garde i januar måned udtalte, at det ville være bedst at komme af med dem.
Læs også: Guardiola ønsker at hente United-spiller til Manchester City