Atletico Madrid har en lang tradition for at udvikle fantastiske angribere. Fernando Torres, Sergio Agüero, Radamel Falcao, Diego Costa og Antoine Griezmann, er blot nogle af de stjerne angribere, som den spanske klub har udviklet igennem de seneste år. Klubben har efterhånden vist, at de har sans for at købe unge angribere og derefter udvikle dem til verdensstjerner.
Problemet for Atletico Madrid har dog altid været, at man ikke har været i stand til at holde på stjernerne, når de helt store klubber bankede på døren. Dette ser ud til at ske endnu engang i denne sommers transfervindue, hvor det forventes at enten Antoine Griezmann eller Mario Mandzukic forlader klubben.
Hvis en af de to angribere, eller begge forlader klubben, så skal man endnu engang ud og lede efter en ny stjerne. Nu bekræfter træneren, Diego Simeone så, at man allerede nu har sat jagten ind efter en ny angriber.
Forventer at hente mindst én af to argentinske angrebsstjerner
Diego Simeone bekræfter at man har udset sig to argentinske stjerner, hvoraf man mindst vil hente én af dem og muligvis begge to, hvis en angriber forlader klubben.
“Vi har ikke haft problemer med at score mål i denne sæson. Griezmann, Mandzukic og Torres har gjort det godt, men vores midtbane har haft problemer med at score mål. Vi vil score flere mål og derfor vil vi have mindst én angriber mere.” – Udtalte Simeone til spanske medier.
De to argentinere det drejer sig om er Juventus’ stjerne, Carlos Tevez og Villareals unge angrebstalent, Luciano Vietto. Tevez er endnu ikke noget til enighed med Juventus om en ny kontrakt og den situation vil Simeone udnytte.
“Sandheden er at jeg ikke har talt med Tevez, men jeg ved at klubben har talt med hans agent. Han kan bidrage med mere end bare mål. Han attitude, temperament og arbejdsraseri gør ham til en ideel spiller for os. – Sagde Simeone om Tevez til det spanske medie, AS.
En aftale med Luciano Vietto er meget tæt på
Det er dog ikke kun Carlos Tevez som Atletico Madrid vil hente. Også Luciano Vietto skulle være tæt på et skifte. Vietto er kun 21 år gammel og han har i denne sæson scoret 18 mål i 42 kampe for Villareal. Om Vietto og et muligt skifte udtalte Simeone således:
“Han (Vietto red.) er et af vores mål og vi er tæt på (en aftale red.). Hvis han kommer, så vil det give et boost til hele klubben. Han er en ekstraordinær spiller, som vil bidrage med meget til holdet. Jeg trænede ham og gav ham hans debut i Racing og han er en fantastisk spiller.
Simeone bekræfter altså med sine udtalelser til AS, at man ihvertfald er meget tæt på at hente Luciano Vietto og at man samtidig er i dialog med Carlos Tevez’ agent.