En kilde tæt på både Atletico Madrid og deres keepere, slår fast,at klubben formentlig ikke forlænger med deres keeper. 

Det er det spanske medie AS. De skriver, at Atletico Madrid begynder at forberede sig på at sige farvel til deres førstevalg i buret. Det forlyder nemlig, at Jan Oblak ikke har nogle intentioner om at skrive under på en ny kontrakt med Madrid klubben.

Avisen skriver, at den slovenske landsholdsspiller er utilfreds over, at de løfter der blev givet ham tilbage i februar 2016 ikke er blevet opfyldt. Dengang blev hans frikøbsklausul fordoblet fra 300 millioner til omkring 700 millioner kroner nu.

. (Photo by Richard Heathcote/Getty Images)

Kilderne slår også fast, at de to parter ikke kan blive enige om en  ny aftale, ikke på grund af det økonomiske, men fordi de bare er meget langt fra hinanden i skrivende stund.

Lige nu løber hans kontrakt indtil sommeren 2021. Det betyder, at Atletico Madrid har lang tid til at finde en ny afløser for ham. Men det er altså kun såfremt, at de ikke bliver enige om en kontraktforlængelse. Faktisk skrev flere medier tidligere på ugen, at den 25-årige målmand var i gang med kontraktforhandlingerne med hovedstadsklubben.

En af verdens bedste

Oblak er på det seneste blevet en af verdens absolut bedste på sin position. Han kom til Atletico Madrid i 2014 fra Benfica for omkring 120 millioner kroner. Siden da har han holdt 94 clean sheets i 165 kampe i alle turneringer. Af trofæer har han vundet Europa League, den spanske Super Cup og UEFA Super Cup.

Som et direkte resultat deraf er adskillige engelske Premier League klubber blevet interesseret i keeperen. Og det er angiveligt meget fristende. De fleste medier skriver, at det specielt har været Liverpool, der har været interesseret. Dog meldes og storebroderen fra Real Madrid som en mulig ny arbejdsgiver.