Det kører ikke for AaB i Superligaen. Ét point i tre kampe i denne sæson, og blot tre sejre i hele 2017, er bestemt ikke noget, der glæder det nordjyske publikum.

Photo by Joachim Sielski/Bongarts/Getty Images)

Da nordjyderne søndag besøgte Right to Dream Park i Farum, måtte man lide endnu et nederlag, da Marcondes og FC Nordsjælland sendte Wieghorst og co. hjem til Aalborg med nul point efter en 3-2 sejr.

AaB har gevaldige problemer i offensiven. Til trods for de to mål, hvoraf det ene – meget symptomatisk for AaBs offensive problemer i øjeblikket – var et selvmål af hjemmeholdets Viktor Tranberg, er der stadig intet, der fungerer i Aalborg-mandskabets offensiven, hvor blandt andet Jannik Pohl brændte store chancer.

Cheftræner Morten Wieghorst er dog langt fra tilfreds med sin nuværende startopstilling, og han er derfor på jagt efter den eller de spiller, der er kampafgørende. Ifølge det danske medie, BT, er der dog godt på vej.

BT kan nemlig afsløre, at klubben mandag vil præsentere den offensive spiller, Yann Del Rino Rolim, som ny mand på Aalborg Portland Park.

Den offensive midtbanespiller kommer til fra et lejeophold i Karlsruhe fra 3. Bundesliga, den tredjebedste række i Tyskland. Han er ejet af Barra FC i hjemlandet Brasilien.

LÆS OGSÅ: Premier League: Bookmakerne fastsætter odds – Manchester City storfavorit til at vinde titlen