Alexis Sánchez kan formentlig se frem til en kammeratlig samtale med ledelsen i Manchester United, efter det er kommet frem, at han med al sandsynlighed har væddet med Marcos Rojo, om hvorvidt José Mourinho ville blive fyret eller ej.
af: Emil Plovgaard
Ifølge The Sun, sendte den chilenske landsholdsspiller en besked over det sociale medie, WhatsApp, efter fyringen af José Mourinho i tirsdags.
Den portugisiske træner blev hevet til side af vicebestyrelsesformanden, Ed Woodward, som fortalte ham, at hans kontrakt pr. dags dato ville blive opsagt. Manchester United ligger i øjeblikket 19 point bag Liverpool og 11 point bag en plads i top-fire.
Sánchez, som indtil videre har vist sig at være et flop for Manchester United, opholder sig i øjeblikket Chile. Her fejrede han, sammen med familien, for nylig sin 30-års fødselsdag.
Ifølge The Sun har han sendt følgende besked i en gruppe på WhatsApp.
– I told you so!! Patience is all it takes. Rojo you owe me £20k.
[Jeg sagde det (til dig)!! Tålmodighed er en dyd. Rojo, du skylder mig £20k (20.000 pund).
Den tidligere Arsenal-spiller sendte angiveligt beskeden tirsdag, blot få timer efter, at Mourinho var blevet afskediget.
[yop_poll id=6]
Sánchez vil formentlig havne i store problemer med blandt andre vicebestyrelsesformand, Ed Woodward, og de andre personer i den øverste ledelse.
Og fans, som er blevet skuffede over hans præstationer siden ankomsten til Old Trafford, sætter formentlig også spørgsmålstegn ved chilenerens ageren.
Sánchez har blot scoret fire mål i løbet af 30 kampe hos United. Han er gledet ud af startopstillingen, og sidder tit på bænken, efter en række utilfredsstillende præstationer.