Liverpools manager Jürgen Klopp er i følge flere aviser klar til at forfremme en af klubben s egne unge spillere frem for at spendere en masse penge på en ny angriber på det kommende transfermarked til sommer. 

AF KRISTIAN PARIS

Der er mange unge spillere, der kæmper om at få lov til at bryde igennem i de rigtig store klubber. Hvis ikke du præsterer er der bare en ny i køen, der gør – det holder aldrig op. På samme måde er pengeforbruget i moderne fodbold eskaleret de seneste par år, hvor det er nu åbenbart er helt almindeligt, at en verdensklassespiller koster over en milliard kroner, mens en relativ middelmådig spiller sagtens kan løbe op i en kvart eller en halv milliard.

Blandt andet derfor vil Liverpools træner, Klopp, bruge en af klubbens egne unge talenter frem for at hente en ny angriber til sommer. Det drejer sig om det blot 17-årige talent Rhian Brewster, der også spiller på det engelske U17 landshold.

Tilbage i oktober sidste år var han med på det hold, der vandt VM for U17 landshold. Her imponerede han og lavede hele otte mål i alle kampe i turneringen – deriblandt flere hattricks.

Desværre blev han skadet i december, hvor hans sæson stoppede. Siden da er han blevet opereret i både sin ankel og sit knæ og skulle nu være på vej tilbage til fuld fitness og kan fortsætte efter sommerferien.

(Photo by Alexander Hassenstein/Bongarts/Getty Images)

I følge Liverpool Echo er Klopps intentioner at forfremme den unge spiller ved at hive ham op i førsteholdstruppen så han udgør en reel mulighed som Liverpools angriber i deres Premier League kampe fra sæsonen 18/19.

På det seneste er Merseyside klubben dog blevet kædet sammen med Leipzigs angriber Timo Werner, der i den grad også har imponeret i den tyske Bundesliga klub. Flere medier skriver, at han meget vel kunne blive den nye frontløber for Klopps mandskab, hvis altså ikke, at klubben vælger at satse på unge egne talenter – blandt andet i form af Rhian Brewster.