Manchester Uniteds guldfugl Marcus Rashford er tæt på at lave et skifte. Det skriver avisen The Times.
Af Anders Lang Jensen
Den 18-årige angriber går en stor fremtid i møde. Han ligger til at skrive under på en ny attraktiv aftale med de røde djævle. Men han har også en agent i tankerne.
For den meget dygtige top-agent Jorge Mendes, som i forvejen har Cristiano Ronaldo og Jose Mourinho som klienter, vil nemlig skrive under med Rashford og putte ham på hans arbejdsliste. Han vil hjælpe Rashford med sin fremtid, som måske på et tidspunkt kan ende ud i en stor transfer.
Rashford har braget igennem for United efter sin debut den 25.februar. Det var grundet en masse skader, men den unge angriber slog til, og har siden lavet 7 mål i 13 optrædener.
Den portugisiske agent har allerede et samarbejde med Ronaldo, Mourinho, Falcao og mange andre stjerner. Han har lavet masser af store milliontransfers, og dem har han nydt godt af med diverse agentbonusser.
Mendes har kontaktet Rashford, men er ikke alene om interessen i angriberen. Aidy Ward, som var manden bag Raheem Sterlings skifte til Manchetser City, vil også have Rashford.
I øjeblikket har Rashford sin storebror som agent, og får også hjælp fra Danny Welbecks brødre. Lige nu har englænderen 14 måneder tilbage af sin kontrakt, og det forventes at han skriver under på en ny aftale til sommer. Der vil han få en markant lønforhøjelse.