Ekstra Bladet kan berette, at Brøndby forlanger 22,5 millioner kroner, såfremt den danske målmand Frederik Rønnow skal sælges denne sommer.

BRONDBY, DENMARK – JUNE 06: Frederik Ronnow of Denmark looks on during the international friendly match between Denmark and Germany at Brondby Stadion on June 6, 2017 in Brondby, Denmark. (Photo by Lars Ronbog / FrontZoneSport via Getty Images)

Da Lukas Hradecky skiftede til tyske Eintracht Frankfurt, fik Brøndby IF en fortjeneste på 18,5 millioner kroner. Nu tyder det på, at Vestegnsklubben laver en lignende fortjeneste.

Det kræver i hvert fald en hel del penge, hvis Brøndby skal give slip på deres 25-årige målmand Frederik Rønnow. Således skriver Ekstra Bladet, at klubben fra Vestegnen vil forlange 22,5 millioner kroner for landsholdsmålmanden.

Til Ekstra Bladet udtaler Frederik Rønnow:

-Efter de to landskampe i juni var der utrolig meget snak om min fremtid. Jeg havde nu heller ikke forventet at stå, hvor jeg gør nu.

Hvis det lykkes Brøndby at få en køber på vognen til den pris, betyder det, at Alexander Zornigers mandskab vil modtage fire mio. kr. mere for Rønnow, end man gjorde for Lukas Hradecky i sin tid.

De klubber, der har været meldt interesserede i den tidligere AC Horsens-målmand har alle fundet målmænd. Det drejer sig bl.a. om Anderlecht, Stuttgart, Werder Bremen, Toulouse og Standard Liege, der altså ikke længere har brug for en ny målmand til at vogte buret, og derfor har afskrevet Rønnow fra deres ønskelister.

Ifølge avisen betalte Brøndby 2,6 millioner kroner for Frederik Rønnow, som dengang var fast mand på det danske U21-landshold og AC Horsens.

LÆS OGSÅ: Guldregn – SÅ mange penge venter der på FCK i Champions League