José Mourinho tiltrækker angiveligt allerede interesse fra tre klubber, efter han tirsdag blev fyret fra sit job hos Manchester United.

af: Emil Plovgaard

VALENCIA, SPAIN – DECEMBER 12: Jose Mourinho, Manager of Manchester United looks on during the UEFA Champions League Group H match between Valencia and Manchester United at Estadio Mestalla on December 12, 2018 in Valencia, Spain. (Photo by Dan Mullan/Getty Images)

Portugiseren blev tirsdag morgen fyret i Manchester United. Klubben ligger på en sjetteplads i tabellen med 19 point op til Liverpool. I stedet har Ole Gunnar Solskjær nu overtaget styringen.

Mourinho blev set i London i dag, torsdag, og han har for første gang, siden fyringen, udtalt sig om fremtiden.

Det er ikke første gang, at Mourinho har fået sparket i en klub. Det fik han også i Chelsea i 2015. Året efter blev han ansat i Manchester United.

[yop_poll id=6]

Angiveligt skulle der være nok med tilbud for portugiseren. Iblandt de klubber, som står klar med en kontrakt, er Real Madrid. De spanske giganter vil tilbyde ham 18 millioner pund om året for at træne Gareth Bale, Karim Benzema og alle de andre.

I oktober skrev Santiago Solari under på en kontrakt med Real Madrid, men han kan allerede være fortid efter denne sæson.

Og det er her, at Mourinho kommer ind i billedet. Florentino Perez har lavet flere henvendelser til Manchester United, da José Mourinho stadig var træner for dem.

The Times skriver også, at endnu en af Mourinhos tidligere klubber, Inter, følger portugiserens situation tæt.

Inter formåede ikke at kvalificere sig til de videre faser i Champions League, og det øger alt andet lige presset på den nuværende træner, Luciano Spalletti.

Den sidste klub er Benfica, hvor Mourinho begyndte sin trænerkarriere.

Den portugisiske træner startede som assistenttræner i 2000 hos den portugisiske klub. Allerede tre måneder senere blev han dog opgraderet til at være træner.

José Mourinhos foreløbige trænerkarriere:

2016-18: Manchester United
2013-15: Chelsea
2010-13: Real Madrid
2008-10: Inter
2004-07: Chelsea
2002-04: Porto
2001-02: Uniâo de Leiria
2000: Benfica