Chelseas Cezar Azpilicueta har været en af de helt stor stjerner på Antonio Contes London-mandskab. Han udtaler sig her om to tidligere Chelsea-spillere, der er hans forbilleder.
Af Kristian Paris
Forsvarens evne til naturligt at tilpasse sig den nye managers nye formation i form af 3-4-3, hvor Azpilicueta er en del af de bagerste tre, har gjort ham til en af de helt store ubenævnte stjerner. Han er spiller man glemmer at give credits, når man kigger på årsagerne til Chelseas sejrsstime.
Spanieren har været en del af tingene på Stamford Bridge de seneste fem år, og det har gjort ham til en af Europas bedste backs – han kan såmænd både spille venstre back og højre back.
Azpilicueta er således blevet spurgt om, hvilke spillere der er hans største idoler. Sjovt nok har spanieren valgt to tidligere Chelsea legender. Valget er faldet på midtbanespilleren Frank Lampard og angriberen Didier Drogba.
Taget begges legendestatus i betragtning, er det ikke overraskende at Azpilicueta har valgt dem, selvom ingen af dem er forsvarsspillere.
Frank Lampard der spillede i klubben fra 2001-2014 og nåede over 400 kampe er en legende i klubben. Drogba, der spillede i London fra 2004-2012, scorede over 100 mål og spillede over 250 kampe, har ligeledes opnået legendestatus i klubben.
Om Azpilicueta selv er på den samme vej vides ikke. Men efter fem år og næsten 100 kampe, er den 27-årige landsholdspiller godt på vej. Modsat meldes der rygter om, at klubber som Barcelona, Real Madrid og Manchester City er ude efter højre- og venstrebacken.