Hvis du bare er det mindste fodboldinteresseret og bare følger det mindste med i international klubfodbold, vil du med sikkerhed have bemærket, at de engelske storklubber har problemer, når det kommer til at præstere i europæisk-regi. 

AF KRISTIAN PARIS

Ja, faktisk er det ikke siden 2012 lykkes et engelske hold at komme i Champions League finalen. Dengang hed klubben Chelsea, og det lykkedes dem mirakuløst at vinde over Bayern München på straffespark.

Det er en tendens, der ikke er til at tage fejl, og den gennemsyrer samtlige engelske klubber, der deltager i verdens bedste klubturnering. Godt nok var Manchester United i finalen året inden Chelsea, men de blev godt og grundigt ydmyget af det altdominerende Barcelona-hold, der vandt med sikre 3-1.

Nu er det som nævnt fire sæsoner siden, at en engelsk klub har deltaget i finalen, og i denne sæson tyder det bestemt ikke på, at mønstret vil blive brudt. Arsenal blev endnu en gang gennemtævet i går med 5-1 af giganter fra Bayern München, hvilket lader dem komme ud med et samlet nederlag på 10-2(!).
Det samme gælder næsten Guardiolas City, der i den grad havde problemer med at tæmme Ligue 1s nummer 1, Monaco, da de tørnede sammen ligeledes i Champions League for nogle uger siden.

 (Photo by Denis Doyle/Getty Images)

Nu står en tidligere Premier League spiller så frem og forklarer sit syn på sagen. Det drejer sig om Gareth Bale, der i går vandt 3-1 over Napoli med Real Madrid.

Han mener, ifølge 90min.com, at det er Premier Leagues manglende vinterpause, der er afgørende for de engelske klubbers præstationer i de store europæiske turneringer.

Han påpeger, at det i den grad kan være positivt at være væk fra fodbolden i nogle dage. Både fysisk og psykisk. Det kan, ifølge waliseren, oplade spillernes batterier, så de 100% klar til sidste halvdel af sæsonen.