Balladen skinner for alvor igennem i den franske hovedstadsklub PSG. Neymar og Cavani kom i weekenden op at toppes, og røg i kontrovers med hinanden over hvem, der skulle sparke et straffespark. Siden da har mange tidligere fodboldstjerner valgt at kommentere på den bizarre episode. Der var også episoden, da Dani Alves nægtede at give Cavani bolden, og i stedet for afleverede den til landsmanden, Neymar i forbindelse med et frispark.
En af de pensionerede fodboldstjerner, der har valgt at kommentere på episoden, er Diego Forlan. Nu er han kommet i slagsmål med Dani Alves på det sociale medie, Twitter.
Forlan mener ikke, at Neymar havde behandlet Messi på samme vis, og tweeter yderligere, at det ingen mening giver, at Alves blander sig i en sag mellem Neymar og Cavani.
Det har nu fået Dani Alves til at kommentere et af Forlans Twitter-opdateringer, hvor Alves skriver, at Forlan skal holde sin kæft.
-Og bare så du ved det, det sidste PSG-mål på frispark var scoret af mig… Så hold din kæft og stop med at bruge mit navn i det her kontroverser, skriver Alves på Twitter.